Kontor- og værksteds- fællesskab

Slusens Bådebyggeri udlejer kontor- og værkstedsfaciliteter. Lejerne er nøje udvalgt med henblik på muligheder for professionelle samarbejder og godt socialt samvær. Således har alle lejere adgang til hinandens maskinpark og Slusens Bådebyggeri stiller kontor og værkstedfaciliteter til rådighed, herunder professionelt støbe- og malerværksted. Og så er køkkenet og møderummet med Københavns ubetingede bedste udsigt over havnen! Nedenfor er kort præsentation af virksomhederne i ”Slusens Bådebyggeri” med links til deres hjemmesider. Også Geisler & Nørgaard ApS, Laust Nørgaard ApS, Torvestaderne ApS holder til i fællesskabet.

Se mere…

10 tons
10TONS bygger zoologiske- og botaniske modeller samt palæontologiske rekonstruktioner. Vi har bygget hvaler og dinosaurer i naturlig størrelse. Vi har bygget mikroorganismer, som er højere end et hus. Vi har leveret små videnskabelige modeller af plankton og forhistoriske væsener skabt i samarbejde med internationalt anerkendte forskere. Uanset størrelse og form leverer vi det i en kvalitet, som sælger billetter. Derfor hænger vores modeller efterhånden tæt i Danmark og spreder sig til det store udland. www.10tons.dk

Traktor
Traktor er et enmandsfirma der løser opgaver indenfor scenografi, design, special effects, udstillinger, specielle rekvisitter, modeller, animations- og dukkefilm.
Med bagrund i design og mange års praktiske erfaringer med at blande teknikker og brug af alle materialer, laves løsninger der opfylder kundes behov. www.traktor.dk

Rune Fjord
Rune Fjord Studio er en kreativ virksomhed, som skaber udviklingsprojekter i krydsfeltet mellem kunst, design og arkitektur. Rune Fjord Studio bruger kunst og design som redskaber til at skabe udvikling og forandring i f.eks. offentlige institutioner, private virksomheder og byrummet. Drivkraften bag virksomheden er den erfarne kunstner og designer Rune Fjord, som har arbejdet professionelt med kunst, design og arkitektur i snart 20 år. Han står bl.a. bag succeser som Hjørring Hovedbibliotek og Ordrup Skole. www.runefjord.dk

Ratzer
Tina Ratzer er tekstilkunstner. Nogle af hendes værker kan ses på www.ratzer.dk

Peter Bauder
Peter Bauder er bådebygger og modelsnedker. Peter udfører specialopgaver i træ, metal og plastmaterialer. www.bauder.dk

Gitte Løgtholt Poulsen
Gitte er modist (hattemager) og tekstilkunstner. Gitte arbejder primært for teatre rundt omkring i Europa, og har bl.a. leveret adskillige arbejder til Det Kongelige Teater i København

MIB-installation
MIB er autoriserede el-installatører. MIB-Installation gør det til en god oplevelse at have håndværkere på besøg, idet aftaler overholdes samt at arbejdet er af høj kvalitet.
Vores arbejdsopgaver er både store og små, for private og erhverv.
MIB er drevet af engagement, faglig stolthed og stor ansvarsfølelse. MIB er kendetegnet ved vores høje faglige niveau og altid opdaterede knowhow. Og så ser vi godt ud!
www.mib-installation.dk

Uldahl & Mig
Uldahl & Mig er en grafisk design og produktionsvirksomhed. Firmaet holder til på Slusen mens virksomhedens nye domicil bliver skabt på Slusens Bådbyggeri af Laust Nørgaard ApS: Ombygningen af det gode skib H.V. Ravn.  www.uldahl.biz

FOKSTROT
Hos FOKSTROT ApS arbejder vi alsidigt på tværs af kreative håndværks fag. Vi arbejder med hele processen fra tegning og ideudvikling til fremstilling og montering.Vi udfører opgaver som butiksinteriør, udstillingsopbygning, film- og teater kulisser, arkitektur, bådebygning samt mere almene tømrer- snedker opgaver. www.fokstrot.dk

TFMUFX / Thomas Foldberg
With 20 years of experience in manufacturing make-up effects, sculptures, puppets etc. for the entertainment industry, I can handle any task from design to the final piece.From 2005-2015 I was part of the company Soda ApS. I know have my own company Thomas Foldberg MUFX, and I´m ready to hear about your next project. www.thomasfoldberg.dk